fredag den 13. oktober 2017

Samarbejde og videndele med kollegaer

Vi vil introducere vores kollegaer til Padlet på et fællesforberedelsesmøde til et tema (en uge). Til disse Fællesforberedelser er vi ofte 3 kollegaer samlet. Derefter opretter vi en fælles Padlet. Alle kollegaer skriver hver deres indlæg på Padlet´en med et fagmål, som gennemgås i løbet af temaet (ca. 3- 5 fagmål). Når holdet opstarter temaet, laver de hver især en feedup, hvor de skriver deres tanker om det tema de skal igennem.

Senere kan man i lærerkollegiet lave en Padlet som en slags pixibog over eksempler fra undervisningen, hvor man kan bruge digitale teknologier til løsning af opgaver/problemstillinger.
Eks 1: Hvordan hjælper man en elev med at oprette et dokument i Googledocs, når de skriver projekt? Derefter kommer der en lille guide, som er nem at anvende.
Eks 2: Hvordan laver man ThingLink på et eksamensbillede, så eleven kommer rundt om fagmålene? Derefter vises et konkret eksempel.


It baserede værktøjer som bruges til at skabe transfer

1. Vi har anvendt en video, der viser en kommunikationssituation mellem en borger med psykisk sygdom og en SOSU ass. Kommunikationen er meget uhensigtsmæssig, og vi analyse videoen ud fra teorien om "Transaktionsanalysen". Her ville eleverne kunne tage et screen-dump af situationer fra filmen, hvor de tydeligt ser, at transaktionerne er krydsende/skjulte. Eleverne kan herefter ligge deres eksempel i en Padlet, og andre elever kan komme med løsningsforslag hertil.  
2. Vi anvender ofte forskellige it simulationsværktøjer, såsom RegionH´s e-learningsprogrammer om hygiejne. Trykfondens Brandkursus på hospital og i psykiatrien. Samt e-learningsprogram om sygeplejeprocessen. 

Transferfremmende undervisning


Vi har forsøgt at skabe betingelser for transfer, ved at anvende konkrete sygeplejeredskaber/værktøjer i undervisningen. Eleverne giver ofte udtryk for, at de lærer meget af at arbejde med scoreskemaer, utensilier, forbindinger, måleudstyr og div. andre remedier.
- Jeg har f.eks anvendt en decubitus dukke til at eleverne fik viden om Braden-score og vurdering af decubitusfaser. Eleverne har erfaringer med decubitus fra praksis, men har ofte ikke arbejdet systematisk med pleje/behandling heraf.
- I faget farmakologi har vi forsøgt at skabe transfer ved at anvende og bruge de redskaber, som der er genkendelige fra deres praksis, eks. pilleæsker, sprøjter, dispenseringsudstyr osv.
- Jeg underviser pt. på Grundforløb 2 uddannelsen. Mange af eleverne har ingen erfaring indenfor sosu området, og nogle har i det hele taget en meget begrænset erhvervserfaring. Jeg har derfor meget svært ved at skabe rammer for transfer. Forsøger dog ved at eleverne eks. skal filme kommunikation med den ældre borger, eller simulere en basal plejesituation. Det er dog stadigt svært for mig som underviser at skabe transfer.

Udfordringer: Modsætninger mellem skole og praktik...
Vi oplever ofte spændinger når:
1. Elever fra forskellige kommuner har forskellige kompetenceområder. Eks. må elever i Hvidovre kommune give injektioner - dette må elever ikke i KBH´s kommune.
2. Eleverne oplever også at skolen og praktikken benytter sig af forskellige remedier - nogle gange er skolen mere på forkant, andre gange omvendt.
3. Eleverne oplever at blive undervist i procedurer på skolen, som foregår anderledes i praksis - typisk ved hygiejne og ergonomi 

Lavet med Padlet

fredag den 29. september 2017

En fortælling om mangel på tid i undervisningen...

Sanne giver et konkret eksempel.
Problemet: I vores gruppe diskuterede vi tidspresset og mangel på tid i undervisningen. Vi har alle tre oplevet, at vores elever meget gerne vil dele af deres praksiserfaringer, og komme med eksempler i undervisningen (knyttet til et begreb eller teori).
Model: Vi har derefter anvendt den e-didaktiske overvejelsesmodel til at belyse vores problemstilling. Vi har fundet frem til at vi har udfordringer i "organiseringen" dvs. tid. Desuden har vi i planlægningen af undervisningen i stor grad fokuseret på en "Instruktivistisk" til elevernes begrebs/teoriforståelse.
Løsning: Eleverne får 2 min til individuelt at finde/opfinde praksiseksempler (Konstruktivistisk) der knytter sig til eks. et bregreb/teori. Herefter deles eleverne ind i grupper, hvor de får tid til at dele deres praksiseksempler med gruppen (Socialkonstruktivistisk).
Det digitale produkt: Gruppen eksemplificere begrebet/teorien med et praksiseksempel. Derefter skal de lave et opslag på Facebook/Padlet, hvor de definere begrebet/teorien og kommer med at praksiseksempel.

Didaktiske bud...

fredag den 1. september 2017

ThingLink

UV forløb: MÅL: at eleven bliver bedre til at koble teori til praksis. Ofte oplever vi at eleverne har indlejret bestemte måder at gøre tingene på, uden at sætte spørgsmålstegn ved teorien bag. Altså læring gennem mesterlære princippet. Forløb: Eleverne får i slutningen af dagen udleveret et glas saft med sugerør hvor de skal give hinanden saftevand. De får intet at vide hvorfor de skal give hinanden saft. Eleverne går efterfølgende hjem og læser noget teori omking de aktiviteter med sociale,psykiske eller fysisk karakter. De møder dagen efter op og skal forælle om deres reflektioner omkring aktiviteterne med borgeren. Læringsteori: Kolb Lave og Wenger

tirsdag den 22. august 2017

Oplevelse af sammenhængende uddannelse

Min daglige udfordring er at få eleverne til at koble teori og praksis. Pt. har jeg et GF 2 hold, som higer efter praksiseksempler. I går underviste jeg i sundhedsfremmende aktiviteter. Jeg prøver hele tiden at koble teori til min egen oplevede praksis, for at eleverne får et billede af hvad en sundhedsfremmende aktivitet er. Dette gav umiddelbart mening for eleverne. Da jeg spurgte ind til om de havde igangsat sundhedsfremmende aktiviteter, kunne eleverne dog ikke identificere dette.
Jeg vil derfor gerne undersøge, hvordan jeg kan styrke eleverne i at identificere teori i praksis. Dette gøres for at øve eleverne i, at blive mere faglige og reflektere over egen sundhedspraksis. 

Samarbejde og videndele med kollegaer

Vi vil introducere vores kollegaer til Padlet på et fællesforberedelsesmøde til et tema (en uge). Til disse Fællesforberedelser er vi ofte ...